Category: Sønnich

Ingen tid

Jeg har ikke tid til noget som helst. Dagene flyver bare forbi og jeg får ikke meget ud af dem. Står op, tager på arbejde, tager hjem, arbejder mere. Går i seng. Repeat.

Mit kamera bliver ikke overanstrengt, men det skal ændre sig. Jeg skal have det prioriteret igen, ungerne forandrer sig så meget for tiden, bliver så store og selvstændige og jeg går ligesom glip af det.
Sønnich er så sød og følsom for tiden, bliver mere og mere voksen og moden og har ikke helt ramt den der teenage alder endnu. Iben ser vi ikke meget tid. Gude smuk og stor og selvstændig, men gider stadig hænge ud med mor og se serier i sengen.
Liv sprudler af energi. Hun er bare altid glad og altid i gang, så helt ufattelig livsbekræftende og skøn.

Sonnich2

Sonnich1

Liv4

Liv3

Liv2

Liv1

Iben2

Iben1

Write a Comment

*

*


six + = 14

Den smukkeste fregnede dreng

Hvor bliver tiden af? I morgen bliver Sønnich 11 år. Han er et ganske særligt barn, på så mange måder. Han var mildest talt en udfordring da han var lille, men han kunne smelte mit hjerte med sit umådeligt charmerende og søde væsen – og det kan han faktisk stadig. Han er en lurifax, en ballademager på den søde måde og så er han så kloge for sin alder. Han rummer en modenhed på nogle områder, som bare altid gør mig stolt. Når det virkeligt gælder, så ved Sønnich hvordan man opfører sig.
Selvfølgeligt kan han være en skør banan, men han er aldrig ond, mobber ikke og formår ofte at afkode, hvis andre børn opfører sig “underligt”.
Han er drengen der kan blive helt blød, hvis hans søstre har gjort sig megen umage med at gøre sig smukke og han bemærker og kommenterer det og bliver tydeligvis stolt. Og så er han blød og varm og kærlig.
Jeg er så piv stolt af ham og jeg er så glad for, at jeg fik lov at få en søn med alt hvad det indebærer.

Sonnich2-aug15

7blackweb

fathersonweb

orangehat3

Write a Comment

*

*


− two = 1

Mini ferie

Den her weekend var fantastisk. Super skønt vejr og et tempo i lavest gear. Lige det jeg trængte til. Jeg drønede med ungerne ned til mor, hvor vi hyggede, gik på stranden, flød på senge midt på dagen og læste dameblade og drak kaffe i litervis. Solen skinnede og for første gang i meget meget lang tid, fik jeg slappet af. Perfektion.
Min yngste datter bestilte et fotoshoot – så helt fri holdt jeg ikke – men det var smadder hyggeligt.

Det her er et godt eksempel på en aften fotografering (ledig tid d.11/9). Lyset er helt fantastisk og det er virkeligt på det her tidspunkt af døgnet at man får de allerbedste resultat. Og så er det smadder hyggeligt.

Det er stadigt muligt at booke en minifotografering d. 5/9 – to ledige pladser og ganske få pladser tilbage på begynder DSLR fotokursus d. 3/10.

Liv9-aug15

Liv10-aug15

Liv11-aug15

Sonnich2-aug15

Liv8-aug15

Liv7-aug15

Liv6-aug15

Liv5-aug15

Liv4-aug15

Liv3-aug15

Liv2-aug15

Iben8-aug15

Iben7-aug15

Iben3-aug15

Iben2-aug15

Write a Comment

*

*


+ nine = 11

Sønnich

Min fantastiske, omsorgsfulde, store, fantasifulde, charmerende, hurtige og meget kloge søn. Min favorit søn. Den sødeste dreng jeg nogensinde har mødt og tilmed den kønneste også. Jeg elsker den unge så uendeligt meget. Han er måske ikke de mest fotograferede af mine unger – og det går mig på men jeg elsker ham til månen og tilbage igen og mere end alle stjerner på himlen.
Og idag var det ham og mig. Vi cyklede 26.14 km sammen, vi snakkede, grinede og drak juice og danskevand og spiste kiks. Og selvfølgeligt tog vi selfies, for det skal man jo. Og selv om jeg ser slidt ud, poser under øjnene (som må være en kronisk tilstand for jeg føler mig udhvilet), så elsker jeg dem, for det er et billede af min elskede Sønnich og jeg, på en dag som var helt igennem perfekt.

Sønnich · 23:03 · Personlig, Sønnich

Write a Comment

*

*


7 − = two

I hjørnet af stuen

Jeg gemmer mig lidt lige nu. Er så træt at jeg knapt han holde øjnene åbne, men jeg hverken kan eller gider sove om dagen. Her i mit hjørne er det nogenlunde ro. Og i teorien ville jeg kunne se brændeovnen, men udsigten er spærret at bjerge af indpakningspapir og kasser, klar til at blive kørt på lossepladsen. Og normalt ville det ærgre mig at de stod der, men lige føler jeg at jeg kan gemme mig bag det.

Igår var skøn. Ungerne var så søde og de tog uendeligt lang tid om at få pakket deres gaver op. Det var overraskende faktisk. Liv blev så glad for nogle bøger om Winx ( serien hvoraf vores alternative navne kommer) og ville bare sidde og læse med Brendan. Hun skulle faktisk overtales til at fortsættte med at pakke gaver op.
Sønnich plejer at være umulig, men det var han slet ikke og da han fik sig en tablet, gik han helt i stå. Men det blev glade for alt hvad de fik, både hårde og bløde gaver.
Og vi voksne blev da også eftertrykkeligt forkælet og mest af alle nok mig.
I 10 år har jeg ønsket mig en Kenwood køkkenmaskine. Jeg elsker at bage og gør det gerne ofte og jeg vil gerne kunne fylde fryseren op med gode sunde alternativer til madpakken – men jeg kan ikke bage store nok portioner og skal jeg bage dobbelt og tredobbelt, får jeg det ikke gjort. Jeg har simpelthen ikke tid. Nu kan jeg og i dag har jeg bagt sunde pølsehorn og ungerne har godkendt dem. Senere i aften skal jeg lige smække en kage sammen, for imorgen får vi besøg. Jeg elsker den allerede og det var præcis den jeg altid havde drømt om.
Og jeg fik dejligt nyt tøj og vinterløbetøj og kompressionstrømper og en olielampe til udendørs og fantastisk hjemmelavede ting fra ungerne. Jeg føler mig røvforkælet.

Og vi fik spist og sunget og jeg blev voldsom forædt – hvilket kan ses af billederne fordi de er taget fra sofaen af – kendt som den dovne vinkel. Og det blev sent før vi kom i seng, rigtig sent.

Og dagen idag startede med fantastisk forvirring, hvor jeg endte med at lave rod i Ibens kor tider, så hun missede tjansen i den ene kirke. Og mor og jeg hørte Iben synge i kirken, og det lød smukt. Og bagefter hilste mor og far på Godadis. Og så blev der leget med perler og lavet candyfloss og overført kontakter til nye mobiler og installeret apps på nye tablets og vasket tøj og læste bøger og og og.
Det har kort sagt være en fantastisk 25. december.

Og nu, efter en endnu en tur over til hesten, har jeg ladet mig selv flade lidt ud på divaneseren,mens jeg tænker på, hvad jeg kan bage til min søster og følge til imorgen.
Aftensmad bliver leftovers og til Bridget Jones’s dagbog skal jeg indtage en voldsom overdreven mængde ris ala mande med kirsebærsovs. Jeg skal løbe langt i morgen!
Ungerne sover, hunden pruttter og julefreden har sænket sig atter engang.

x-mas1

x-mas2

x-mas3

x-mas4

x-mas5

Ejnar

x-mas6

Og bare for en god ordens skyld. Min far er ikke død på billedet, han snupper sig bare en vefortjent morfar. For Bedstefar har lidt den tort at måtte skifte navn som alle vi andre, han hedder nu Walter med tryk på TER.
Og billederne er taget ved ISO meget højt og er derfor farvet underligt efter stearinlysenes skær og der er meget støj på dem. Men i sådanne situationer er jeg ligelad. Med erfaring og selvtillid kommer evnen til at give slip og sende en pytmand efter korrekt og flot. Juleaften vil jeg fange stemning og følelser og minder. Jeg gider ikke skulle finde flash frem og eksponere korrekt – for sådan var min aften faktisk heller ikke. Min aften var perfekt i sin uperfekthed, lidt mørk og grumset og fuld af hygge og kærlighed. Og sådan er billederne også.

Write a Comment

*

*


8 − one =