Category: Slyngebarn

Trist

Jeg glæder mig til at det bliver mandag. Weekenden var ellers tiltrængt og jeg havde glædet mig til at bruge de sidste par dage sammen med Brendans forældre, men det var der ikke meget tid til.

Og nu sidder jeg her og er gået noget så eftertrykkeligt i tænkemode. Hvad skal jeg gøre?
Indtil nu, har jeg holdt Slyngebarn i live for brugernes skyld. Guderne skal vide at jeg i lang lang tid ikke har gidet det bøvl og arbejde der følger med, men der har hele tiden været en følelse af forpligtigelse overfor brugerne. Den er der sådan set stadigt. Men efter en weekend som denne, og med enormt hadske bemærkninger og mange smålige emails, har jeg besluttet mig for, i samråd med min søde mand og gode venner, at mærke efter hvad JEG vil.
Det burde jeg måske ret beset have gjort for lang tid siden, men sådan har livet bare ikke flasket sig.

Så nu tænker jeg. For og imod. Skal jeg påtage mig hjernedødt arbejde for at tilfredsstille en flok mennesker, der af forskellige årsager pludseligt har besluttet sig for, at de ting som de har lagt ud i det offentlige, velvidende at det var offentligt tilgængeligt, nu vil have mig til at rydde op for sig? Gider jeg bruger uger og måneder på noget, som jeg faktisk ikke engang gad, da folk trods alt kun brokkede sig sporadisk?
Gider jeg skrive mails til Datatilsynet for at finde ud af, hvorfor de nu pludseligt pålægger en forumejer et så stort arbejde, når de før har haft en anden mening. Vil jeg i virkeligheden bede frivillige admins og brugere, gøre et kæmpe stykke arbejde, som vi ikke engang helt kan gennemskue størrelsen af?
Jeg ved det virkeligt ikke.Pengene er ikke nogen motivation overhovedet, beløbet er så forsvindende lille at jeg ikke engang vil kunne tjene noget der ligner en 13 årigs løn, ved at påtage mig arbejdet.

Det ene øjeblik tænker jeg, nu er det nok, jeg trækker stikket, men så kom den skide engle på den ene skulder frem , som appellerer for alle de mange virkeligt søde damer der er at finde på Slyngebarn. Og der er jo faktisk flere søde brugere end det modsatte.

Og da jeg luftede mine tanker kunne jeg også høre, at dem for hvem Slyngebarn betyder en masse, dem der på den eller anden måde har investeret en masse arbejdstid eller fritid i Slyngebarn, bliver lige så triste ved tanken om, bare at slette hele molevittten som jeg gør.

Så nu tænker jeg, prøver at mærke efter, hvor jeg er i alt det her.

Mine planer for december måned var, for en gang skyld at være sammen med mine børn når jeg har fri. Vi skulle pynte til jul, holde Sønnichs fødselsdag, bage julebag og hygge. Det har jeg faktisk lovet dem og jeg har arbejdet benhårdt på at få afviklet al fotografering og andre forpligtelser, for at få tid til det. Skal jeg igen skyde en hvid pind efter familietid?

Jeg har sjældent været så meget i tvivl om noget, som jeg er lige nu og jeg vil ønske at en eller anden tog beslutningen for mig. Måske har nogen i virkeligheden faktisk taget beslutningen for mig.

Trist · 17:33 · Personlig, Slyngebarn

13 Comments