Category: Slyngebarn

Trist

Jeg glæder mig til at det bliver mandag. Weekenden var ellers tiltrængt og jeg havde glædet mig til at bruge de sidste par dage sammen med Brendans forældre, men det var der ikke meget tid til.

Og nu sidder jeg her og er gået noget så eftertrykkeligt i tænkemode. Hvad skal jeg gøre?
Indtil nu, har jeg holdt Slyngebarn i live for brugernes skyld. Guderne skal vide at jeg i lang lang tid ikke har gidet det bøvl og arbejde der følger med, men der har hele tiden været en følelse af forpligtigelse overfor brugerne. Den er der sådan set stadigt. Men efter en weekend som denne, og med enormt hadske bemærkninger og mange smålige emails, har jeg besluttet mig for, i samråd med min søde mand og gode venner, at mærke efter hvad JEG vil.
Det burde jeg måske ret beset have gjort for lang tid siden, men sådan har livet bare ikke flasket sig.

Så nu tænker jeg. For og imod. Skal jeg påtage mig hjernedødt arbejde for at tilfredsstille en flok mennesker, der af forskellige årsager pludseligt har besluttet sig for, at de ting som de har lagt ud i det offentlige, velvidende at det var offentligt tilgængeligt, nu vil have mig til at rydde op for sig? Gider jeg bruger uger og måneder på noget, som jeg faktisk ikke engang gad, da folk trods alt kun brokkede sig sporadisk?
Gider jeg skrive mails til Datatilsynet for at finde ud af, hvorfor de nu pludseligt pålægger en forumejer et så stort arbejde, når de før har haft en anden mening. Vil jeg i virkeligheden bede frivillige admins og brugere, gøre et kæmpe stykke arbejde, som vi ikke engang helt kan gennemskue størrelsen af?
Jeg ved det virkeligt ikke.Pengene er ikke nogen motivation overhovedet, beløbet er så forsvindende lille at jeg ikke engang vil kunne tjene noget der ligner en 13 årigs løn, ved at påtage mig arbejdet.

Det ene øjeblik tænker jeg, nu er det nok, jeg trækker stikket, men så kom den skide engle på den ene skulder frem , som appellerer for alle de mange virkeligt søde damer der er at finde på Slyngebarn. Og der er jo faktisk flere søde brugere end det modsatte.

Og da jeg luftede mine tanker kunne jeg også høre, at dem for hvem Slyngebarn betyder en masse, dem der på den eller anden måde har investeret en masse arbejdstid eller fritid i Slyngebarn, bliver lige så triste ved tanken om, bare at slette hele molevittten som jeg gør.

Så nu tænker jeg, prøver at mærke efter, hvor jeg er i alt det her.

Mine planer for december måned var, for en gang skyld at være sammen med mine børn når jeg har fri. Vi skulle pynte til jul, holde Sønnichs fødselsdag, bage julebag og hygge. Det har jeg faktisk lovet dem og jeg har arbejdet benhårdt på at få afviklet al fotografering og andre forpligtelser, for at få tid til det. Skal jeg igen skyde en hvid pind efter familietid?

Jeg har sjældent været så meget i tvivl om noget, som jeg er lige nu og jeg vil ønske at en eller anden tog beslutningen for mig. Måske har nogen i virkeligheden faktisk taget beslutningen for mig.

Trist · · 22. Nov 2015 · 17:33 · Personlig, Slyngebarn · 13 comments

Et lettelsens suk

Det har været nogle lange dage med database nedbrud ( jeg quoter frit IT mirakel fyren Mikkel Troest), hvor hverken bloggen, www.kristinadaley.dk, trashthedress eller Slyngebarn har været i luften. De tekniske detaljer kan ikke redegøre for og nu er det overstået, så det er vel heller ikke så vigtigt.
Det underlige i den her process var, at der jeg fandt ud af problemet lørdag aften, kontaktede jeg Mikkel og han bad mig forsøge at komme ind på vores server robot. Det kunne vi ikke, hvorfor vides ikke. Så søndag ringer jeg til vores hosting center i Tyskland ( dejligt at kunne sproget) og bad om at give os adgang. Det kunne de sørme ikke, jeg kunne jo være hvem som helst. Fair nok, men jeg havde lige oplyst email adresse, bopælsadresse, fulde navn, telefonnummer, servernummer – så jeg var nu nok mig. For at verificere hvem jeg var, skulle jeg sende en fax (ja de findes og endnu og bruges åbenbart stadig i Tyskland) med en forklaring om mit ønske på et officielt brevhoved og med min underskrift. Jeg spurgte om ikke jeg kunne maile det til dem, de er jo trods alt et stort INTERNET hosting firma, men nej – fax var det eneste der duede. Så er dyre råd rådne. Hvor finder jeg en fax henne????
Solen skinnede og jeg kunne alligevel ikke lave en dyt, alt hvad jeg normalt arbejder på var jo ude af drift. Så jeg pakkede ungerne sammen og kørte til Rømø, hvor min far mente at Dayz resort havde en fax. Det havde de ikke, Brugsen havde en, den måtte vi ikke låne, Havnekiosken havde heller ingen, men anbefalede Ronald og Susan, som har en fiskeforretning. Bingo. Alt det her køren rundt foregik i skybrud. Det stod ned i stænger. Da vi langt om længe kom hjem, kunne alt mit tøj vrides. Men nu er vi tilbage, så det var turen værd.

Billederne her er fra lørdag aften, hvor vi grillede hos nogle venner, som bare bor fantastisk natur skønt. Ungerne hyggede sig og solnedgangen var fantastisk og blev nydt tilbagelænet i stole ved deres lille sø. I løbet af aftenen tog jeg billeder kun for mig, som jeg godt kan lidt dem, billeder som ikke er taget for at andre skal kunne lide dem men for at jeg skal kunne lide dem.

Iben_karen1

Liv_karen_iben

Sommerferiecollage

Nu kan jeg komme videre i programmet jeg håber på, at jeg imorgen får sendt tider ud til fotografering i september i København. Jeg har lige en del andre presserende ting grundet nedbruddet, men dem er jeg igang med at få af vejen.
Når det nu endeligt skulle ske, var det ret perfekt at det var midt i min ferie.

Slyngebarn.dk

Der var en artikel om slyngebrug i et tillæg til Berlingske i tirsdags.
Artiklen kan læses på side 12.
http://www.e-pages.dk/berlingskemedia/501/

Og ja, den er ikke ret god, bestillingsarbejde og ikke designet til rent faktisk at informere om noget som helst. Men den er der og slynger bliver mere og mere mainstream og DET er über fedt.

Og lige om lidt er slyngebarn 6 år og den runde fødselsdag bliver nok fejret med, at vi på omtrent samme tidspunkt, når 10.000 medlemmer.
Lidt stolt er jeg sgu af det, nemlig!

IMG_5090web