Category: Rømø

Portrætter for en kunstner

Joan Bitten Hansen, er en ufattelig dygtig kunstner. Skal du til Rømø, er det et must at smutte forbi hendes galleri og se hendes arbejde. Og det skal ses i egen person men indtil du kan gøre det, så kig med på hendes hjemmeside som du finder ved at klikke her.
Joan og jeg har kendt hinanden længe, faktisk siden bardommen, hvor vi boede på samme vej og igennem vores fælles interesse for heste. Senere flyttede jeg til Rømø for at arbejde på færgen, hvor Joan også var ansat og senere igen, flyttede jeg tilbage tilbage til øen – nu med mand og børn.Bendan og jeg brugt mange hyggelige timer sammen med Joan og Ruben og deres to skønne unger Matilde og Laust. Alligevel er det bare længe siden at jeg sidst har talt med nogen af dem, så at have dem alle samlet til en fotografering på én gang, var fantastisk.
Og nogen gange sker der noget ganske særligt når man fotograferer. Tingene går ligesom op i højere enhed, hvor alt spiller sammen. Og det skete i går. Det havde regnet hele dagen, men min mave fornemmelse havde fortalt mig at det blev det ikke ved med – jeg gad end ikke tjekke DMI. Og da klokken nærmede sig 15 forsvandt de grå skyer og en smule blå tittede ud foroven. Så nu havde jeg en kunstner med et ekstraordinært godt øje for lys, en smuk familie og den skønne natur som jeg elsker så meget og et naturligt lys, som man kun er heldig at have få gange i løbet af et år. Jeg var svært tilfreds.
Og jeg tror jeg uden at lyve kan sige, at både Ruben og Joan og jeg holder usædvanligt meget af Rømø. Ruben fordi han er den af de originale, han hører ligesom til derovre. Joan og jeg , er vilde med naturen og lyset, lyset som efter min overbevisning ikke findes bedre andre steder i landet.

JBHcollage1

Men det ender med at have været en dyr opgave for min ulmende trang til at ride igen kom da virkeligt frem i selskabet med deres to skønne Islænder heste og idag, da jeg gik min tur ud over de øde grusveje og igennem skovene, tænkte jeg for første gang i mange år, at jeg da bare må have en Islænder. Og ungerne, de skal ikke overtales. Så vi må spare lidt sammen de næste par år og så have anskaffet os en familiehest – en som vi alle vil få glæde af.

Og Ruben, jeg køber altså kun en 😉

One Comment