Category: Rømø

Rømø

Vejret var så smukt, lyset perfekt og jeg fik ikke taget et eneste billede udenfor. Weekender er bare for korte, især når man har den ene dag revet ud af kalenderen til praktiske gøremål. Lidt surt er det sgu da. På den anden side, så havde mine unger en fantastisk dag sammen med deres bedsteforældre og deres kusine og lille fætter. Og selv om jeg kun så dem kortvarigt, var det også dejligt at se min søster og svoger – det er noget tid siden efterhånden.
Og det er så skønt at se dem lege sammen, det er helt fantastisk at de nu kan have så meget glæde af hinanden – også selv om aldersspredningen er så stor som den er. Og selv Iben er med, selv om hun med skræmmende hastighed nærmer sig teenage alderen, som billedet vist også ganske godt illusterer.

badekar

Rømø · · 13. Jan 2013 · 21:57 · Iben, Liv, Personlig, Rømø, Sønnich · No comments

Portrætter for en kunstner

Joan Bitten Hansen, er en ufattelig dygtig kunstner. Skal du til Rømø, er det et must at smutte forbi hendes galleri og se hendes arbejde. Og det skal ses i egen person men indtil du kan gøre det, så kig med på hendes hjemmeside som du finder ved at klikke her.
Joan og jeg har kendt hinanden længe, faktisk siden bardommen, hvor vi boede på samme vej og igennem vores fælles interesse for heste. Senere flyttede jeg til Rømø for at arbejde på færgen, hvor Joan også var ansat og senere igen, flyttede jeg tilbage tilbage til øen – nu med mand og børn.Bendan og jeg brugt mange hyggelige timer sammen med Joan og Ruben og deres to skønne unger Matilde og Laust. Alligevel er det bare længe siden at jeg sidst har talt med nogen af dem, så at have dem alle samlet til en fotografering på én gang, var fantastisk.
Og nogen gange sker der noget ganske særligt når man fotograferer. Tingene går ligesom op i højere enhed, hvor alt spiller sammen. Og det skete i går. Det havde regnet hele dagen, men min mave fornemmelse havde fortalt mig at det blev det ikke ved med – jeg gad end ikke tjekke DMI. Og da klokken nærmede sig 15 forsvandt de grå skyer og en smule blå tittede ud foroven. Så nu havde jeg en kunstner med et ekstraordinært godt øje for lys, en smuk familie og den skønne natur som jeg elsker så meget og et naturligt lys, som man kun er heldig at have få gange i løbet af et år. Jeg var svært tilfreds.
Og jeg tror jeg uden at lyve kan sige, at både Ruben og Joan og jeg holder usædvanligt meget af Rømø. Ruben fordi han er den af de originale, han hører ligesom til derovre. Joan og jeg , er vilde med naturen og lyset, lyset som efter min overbevisning ikke findes bedre andre steder i landet.

JBHcollage1

Men det ender med at have været en dyr opgave for min ulmende trang til at ride igen kom da virkeligt frem i selskabet med deres to skønne Islænder heste og idag, da jeg gik min tur ud over de øde grusveje og igennem skovene, tænkte jeg for første gang i mange år, at jeg da bare må have en Islænder. Og ungerne, de skal ikke overtales. Så vi må spare lidt sammen de næste par år og så have anskaffet os en familiehest – en som vi alle vil få glæde af.

Og Ruben, jeg køber altså kun en 😉

Alma og Hjalte {børnefotograf Rømø}

De her to unger er helt særlige, helt specielle og nogle som jeg elsker meget højt. Alma og Hjalte, min dejlige nevø og niece.
Fantastisk aften sammen med min søster og de her to guldklumper, soldnedgang og dejligt vejr. Jeg er så heldig 🙂

Alma1

Almahjalte1

Tag dine egne smukke portrætter – og gør det sjovt.

Jeg lovede at det her blog indlæg ville komme igår, men der kom en fabelagtig cirkus forestilling i vejen – sådan går det når man holder ferie.
Alle de billeder der vises i det her indlæg, er fra samme fotografering, der varede ca. 30 minutter.

Egentlig var det meningen, at jeg skulle have billeder af alle tre unger. Sønnich endte med hellere at ville lege med en kammerat og overnatte der, og så blev det kun til 2 børn.
Iben og Liv og jeg brugte dagen på stranden, hvor vi hyggede med sandslotte og badeture. Bagefter tog vi hjem til bedstemor og bedstefar og spiste aftensmad. Da klokken var hen af lidt i ni, kørte pigerne og jeg mod Lakolk. Jeg havde lovet dem en is. Jeg prøver altid at gøre vores planlagte fotograferinger til en god oplevelse, nogen gange kræver det en is, andre gange lidt frugt, et tæppe og en flaske saftevand, som vi hygger os med. Sjovt og dejligt skal det være.
Efter at isene var spist, kørte vi ned på stranden. Jeg havde tjekket at solen gik ned 21.45 ca. så vi ankom en smule før.
Jeg mener at påklædning er mindst lige så vigtig som location, så jeg havde hjemmefra fundet tøj frem, som var pakket ned til lejligheden.
Ungerne fik tøjet på og fik besked på at pile af for at lege.
90% af de billeder jeg tog var ikke poserede. Størstedelene af mine billeder er efter unposing metoden, som i sin enkelthed går ud på, ikke at forcere ret meget i billederne. Jeg kan ikke påstå at jeg aldrig instruerer mine børn eller kunder, men jeg gør det meget meget lidt og kun for at få det billede, jeg ved at kunderne ønsker. Unposing betyder IKKE at man bare render hovedløst efter ungerne for at forsøge at få et billede, der skal stadig lidt system i fotograferingen, så man er sikker på at få det rigtige lys og den rigtige baggrund.
Når ungerne drøner rundt, prøver jeg at styre hvor de drøner rundt. Så løber de ind i en skygge der er uhensigtsmæssig, eller ind foran nogle parkerede biler, foreslår jeg dem at løbe op i den klit eller løbe hen imod f.eks havet. Ungerne opfatter det bare som gode forslag, ikke egentlige instruktioner. Hvis ikke lige de synes min ide om en bestemt klit er god, lader jeg dem løbe op i den De vil og forslår at de bagefter tjekker den anden, for at se hvilken en er højest, bedst, flottest etc.
Jeg tager relativt mange billeder når jeg tager billeder på den her måde. Jeg bekymrer mig ikke om antallet men sørger for at jeg har et fuldt opladet batteri og et tomt hukommelseskort.

Hvis man er rigtig erfaren, tager man billederne på manuelt program – men det kræver i sådanne situationer, at man er helt fortrolig med sit udstyr. Pigerne styrtede ud og ind af belyste, skarpt belyste og helt mørke skyggefulde steder, og det ville for mange have givet et ikke så godt resultat, fordi det kræver at man hele tiden sørger for korrekt eksponering.
Jeg forslår at man bruge AV, eller A (som det vist hedder på Nikon) og indstiller sit kamera til den største blænde (det mindste tal man kan) og på det fleste standard zoom objektiver vil de være f/3.5. kameraet sørger så for korrekt belysning. Vær hele tiden opmærksom på lukke hastigheden. Sørg for at den e på omkring 1/500 sek. for børnene farer omkring, og det er ærgerligt hvis nogle af de bedste billeder, ender med at være så slørede at de ikke rigtigt kan bruges. Ryger lukketiden ned under 1/500, så juster på ISO værdien og kompenser på den måde. Jo højere end ISO værdi, desto højere lysfølsomhed = hurtigere lukketid.

Liv_8

LIv_7

Liv_6

Liv_5

Prøv at få lidt variation, kig på lyset især på ansigterne. Det fantastiske ved klitterne er, at sandet virker som en slags reflektor, så lyset kastes op i ansigtet nedefra, det gør det relativt let at få nogle gode og korrekt eksponerede billeder. Jeg forsøgte da jeg tog disse billeder, at få nogle fra forskellige vinkler, med klitter som baggrund, med havet som baggrund og nogle billeder taget tæt på.
De billeder hvor Iben kigger direkte i kameraet, er nogle hvor jeg specifikt bad hende om det. Billedet af Iben der ligger på stranden (Sort/hvid) er det samme. Liv fulgte bare efter og kommanderede mig til også at tage et af hende, når hun lå i sandet.

Eksperimenter lidt, prøv at tilte kameraet lidt, gå helt tæt på, langt væk, tage billeder af tæerne, håret, munden, fregner, et barn der løber ud af fotografiet. Digitale kameraer tillader den luksus, at man bare skyder løs og ofte får man noget virkeligt godt ud af det. Giv slip på forestillingerne om det korrekte portræt. Gå i børnehøjde, børnebilleder taget fra voksen perspektiv, er ikke særligt spændende.

Liv_4

LIv_3

Liv_2

Liv_1

Iben-og-Liv2

Iben5

Iben4

Efterfølgende, få billederne af kortet hurtigt. Sorter i dem groft, alt det der er sløret, med lukkede øjne etc. kasseres. Så starter du forfra, kigger på dem alle gang til og smider dem væk, som du ikke ville bruge penge på at fremkalde (min egen målstok, din kan være anderledes) og så sorterer du igen. Til sidst har du en bunke tilbage, som du kan fremkalde eller billede behandle, alt efter hvad du er til. Og få dem nu fremkaldt et ordenligt sted, ikke i Coop butikker eller i Føtex. Giv en smule mere for det og find et sted, hvor de ikke fremkalder sort/hvid og farve på samme papir med samme farver – billederne skal tage sig ordentligt ud. Og få så lavet nogle af dem i str. 30×40 eller større. Det koster stort set ingenting og næste år kan du lave nogle nye, hvis ikke du gider de gamle mere. Find nogle lækre rammer, Ikea er mit foretrukne steder at købe dem, og få så ungerne op på væggen.

Iben_og_Liv5

Iben_Og_Liv4
(billedet her er for at vise, at ungerne få lov til at lege som de vil, og at det faktisk også kan blive til et helt sjovt billede)

Iben_og_Liv3

Iben3

Iben1

Iben_og_Liv1

Hvis ikke du selv har mod på at få taget billederne af ungerne der hvor lyset er bedst, så kan jeg bookes til det. Dog er mine tider i august og september ved at være begrænsede – men der er muligheder. Fordelen med august september er, at solen går ned før og det virker langt bedre med små børn, som ikke er så friske længere meget sent på aftenen. Jeg booker kun til disse fotograferinger fredag og lørdag aften. Prisen er den samme som til fotografering i dagstimerne.

Og for lige at få en krølle på det hele, så spurgte jeg Liv om hun havde haft det sjovt og det bekræftede hun og sagde, at hun gerne ville afsted igen snart. Iben fortalte mig, at hun havde glædet sig til det hele dagen og at hun elsker at være med til at tage billeder, det er altid noget særligt. Så faktisk havde vi alle tre en dejlig aften og vi glæder os allerede til, at vi skal afsted igen.

Genforenet med ungerne

Sonnich_juli6

Liv5_juli

Liv2_juli

Liv1_juli

Liv_6