Category: Rømø

Og så blev det 2015

Sikke et år jeg lige har forladt. Et år som jeg ikke tror jeg husker tilbage på med særlig megen glæde,selv om der har været lyspunkter.
2014 var året hvor min far blev syg, hvor sommeren forsvandt bag rattet i min trofaste Skoda, hvor Åbenrå sygehus blev afløst af Sønderborg sygehus, som blev afløst af Odense, som igen blev afløst af Esbjerg.
Det var året hvor jeg var patientvejleder hjemme og på arbejde. Det var året hvor jeg måtte søge plejeorlov og jeg vil hilse at sige, at det har været mit livs hidtil hårdeste job. Jeg er glad for muligheden, ufattelig taknemmelig for, at vi bor i et land, hvor muligheden er der – men det er rocker hårdt.
2014 blev året hvor jeg har lært en masse om sygepleje, stålifter, morfinplastre, kemo tabletter og stråleterapi. Jeg kan tømme et kateter, køre en flad kørestol, klappe en rollator sammen og har fået et bredt kendskab til bækkenstole.
2014 blev også året hvor jeg fandt ud af, hvor meget det betyder at folk omkring en bærer over med en og giver en plads til, at være ked af det, træt, frustreret og nogle gange mere distræt en godt er. Jeg havde aldrig klaret det hvis ikke jeg havde haft støttet fra min helt igennem fantastiske kolleger og venner. Hold nu kæft I er guld værd. Og min mand, jeg ved ikke engang hvor jeg skal starte. Han er der bare, uanset hvad. Han tager sig af mine unger, giver mig plads til at være lige så frustreret og sur og vred og ked, som jeg i disse tider ofte er. Han lader mig suse ud på en løbetur eller have tid med hesten, ofte på bekostning af hans egen tid. Og jeg hører ikke et ord for det. Aldrig. Jeg har altid knuse elsket den mand, men det er ikke blevet mindre midt i alt det her.

Hver dag lige nu er en udfordring, vi ved aldrig hvad dagen bringer. I dag har bragt fuldstændig afasi, fra den ene dag til den anden. En far der ligger og klynker i sengen og er smerteforpint, på trods af morfinplaster og ekstra morfin. Livet er i sandhed ikke en fest i disse dage.
For at være god ved mig selv, tog jeg ud til hestene idag. Det blæste, det var koldt derude ved havet – men det var skønt og lige hvad jeg havde brug for.

ishestecollage1

ishestecollage2

ishestecollage3

Write a Comment

*

*


nine − 6 =

Islændere

Jeg har taget billeder af dem fra vejen, men ofte er de for langt væk til, at jeg kan få ordentlige billeder af de smukke heste. Så igår besluttede jeg mig for at spørge ejeren om lov til, at gå ind på marken. Og jeg fik lov. Det er jeg smadder glad for. Hestene tilhører Rømø Islændercenter, som er ejet af Therese Thøgersen og jeg er så glad for, at hun ikke har noget imod, at jeg hænger ud med hendes islandske heste.
De står så smukt og det er en stor flok på ca. 16-18 stykker, og det betyder masse af naturlig adfærd og interaktion, som jeg vil hygge mig med at forevige.
Jeg elsker Rømø, jeg elsker at fotografere og jeg elsker islandske heste. Det er den perfekte kombination, og nu bruger jeg jo en rum tid dernede, så det bliver fantastisk.
Det er et helt personligt projekt, hvis formål alene er, at passe på mig selv, koble fra, hygge mig. Jeg har få steder jeg virkeligt bare er mig, fotografering og ridning er nok de to ting der gør, at jeg tanker op. Nogen gange tænker jeg dybe tanker, andre gange, koncentrerer jeg mig bare om opgaven – det giver ro og overskud.

Icelandhorse13

icelandhorse12

icelandhorse11

Jeg elsker de her små lodne heste som på en gang er så blide og så vilde. Og så har de den store fordel, at de ikke går rundt med tæpper på i vinterhalvåret, men bare bliver endnu mere bamsede og lækre at se på. I virkeligheden kan jeg faktisk bedst lide dem om vinteren, fordi hestene der er mere livlige og mere i sit es. Jeg glæder mig til at komme i gang.

Write a Comment

*

*


7 + = eight

Vind i håret

Vind i håret.
Barne latter.
Løb i klitterne.
Løbe tur.
Hest.
Ferie.

Kors hvor er jeg i virkeligheden mega priviligeret. Smukke hest der bare knokler løs for at gøre Iben tilpas og en lykkelig datter der bare stråler. De her 5 skønne unger, som jeg har brugt hele dagen på og to forældre der ikke tøver med at sige ” bare kom” – selv om huset allerede var fuldt.
Og solen skinnede og kinderne blev røde og håret filtret. Det var skønt.

vinterferie collage

Write a Comment

*

*


7 + = thirteen

Følge impulser

Hektisk morgen hvor Iben og Josefine havde lidt for god tid. De var umulige at drive ud af sengen og faktisk kan jeg godt forstå dem. Jeg havde i min barndom en veninden, Helle, og vi kunne bruge dage i sengen. Vi læste, snakkede, sang, spillede spil, legede og kom kun frem, når der blev serveret mad. I barndommen skal der være plads til langsomme dage og jeg må snarest få det arrangeret, så Iben og Josefine kan få den dase dag, som de gerne ville have haft i dag. Men både Josefines mor og jeg havde planer og derfor måtte de ud af fjerene.
Rømø var så smuk idag og jeg fik oplevet øen på den bedste måde. Dejlige timer sammen med min forældre, en løbetur i solskinnet og bagefter den smukkeste gå tur hvor øen var badet i det smukkeste lys, som man kun finder det på Rømø.
Ferie er så skønt.

Mens jeg tog billeder af marhalm kom en venlig mand gående og han stod der og kiggede på, hvad jeg lavede. Han spurgte om jeg tog billeder af fugle eller om jeg var mere til landskab. Jeg sagde som sandt er, at jeg egenlig er mest til mennesker, men at jeg fulgte en impuls og tog billeder af noget smukt – fordi det gør mig glad. Jeg bliver bedre og bedre til det, at bare gøre som jeg føler for, og det gør noget ved sjælen som er helt fantastisk.
Og jeg elsker at have tid til det uplanlagte, det spontane, at gøre noget bare fordi.

Liv5

Lige så lysende og legende luftig Liv kan være, lige så alvorlig kan hun se ud. Jeg elsker det lille udtryksfulde ansigt.

Resten er bare livet, smukt og fyldt med ujævne veje og flyverdragter.

romo2

romo3

romo1

Ibensonnich

bedstemor

bedstefarliv

Write a Comment

*

*


six × = 30

Rømø

Vejret var så smukt, lyset perfekt og jeg fik ikke taget et eneste billede udenfor. Weekender er bare for korte, især når man har den ene dag revet ud af kalenderen til praktiske gøremål. Lidt surt er det sgu da. På den anden side, så havde mine unger en fantastisk dag sammen med deres bedsteforældre og deres kusine og lille fætter. Og selv om jeg kun så dem kortvarigt, var det også dejligt at se min søster og svoger – det er noget tid siden efterhånden.
Og det er så skønt at se dem lege sammen, det er helt fantastisk at de nu kan have så meget glæde af hinanden – også selv om aldersspredningen er så stor som den er. Og selv Iben er med, selv om hun med skræmmende hastighed nærmer sig teenage alderen, som billedet vist også ganske godt illusterer.

badekar

Write a Comment

*

*


× five = 5