Category: Personlig

Nærvær – et lille forsøg

Jeg er ikke nærværende sammen med mine børn. Ja det er ikke noget jeg er stolt af, faktisk tværtimod, men det er et faktum. Jeg har altid noget kørende inde bag gardinet og tit tager jeg mig selv i at svare “Hmmm. jaaaaa og aha”. Når det så går op for mig at barnet faktisk har spurgt mig om noget, må jeg skamfuldt gå til bekendelse og bede dem om at gentage det, de forsøgte at fortælle mig. Det er så ufedt.
Og jeg har tit tænkt at det kan man vel let lave om på, imorgen, lige om lidt, i næste uge…. Det sker bare ikke. Jeg har tralvt med travlt på, deadlines, møder og arbejde og det rager langt ind i mit privatliv for tiden – det er sgu efterhånden mit privatliv. Jeg trives ikke med det og det gør mine børn heller ikke og tror da også nok at min kære mand synes, det er ved at tage lidt overhånd. Jeg ved det godt, jeg synes heller ikke det er ok. Jeg forsøger at dække over det, møder meget tidligt og taget først arbejdet frem igen når den mindste er i seng, men jeg snyder sgu reelt set ikke nogen. Det bliver ikke lettere af, at jeg faktisk virkeligt elsker mit arbejde. Altså havde jeg syntes det var røvsygt, tænker jeg ikke det ville være så svært at lægge det fra mig, men det gør jeg ikke. Jeg brænder for det jeg laver, både på arbejde 1 g 2 og det er nok i bund og grund der konflikten opstår.
Der skal dog ikke være tvivl om, at min familie er det vigtigste for mig og det er jo netop af den grund, at jeg ikke bryder mig om, aldrig at være mentalt til stede. Så det arbejder jeg (også)på.

I går aftes var jeg i Kolding med Sønnich. Sønnich går til parkour og normalt træner jeg sammen med en veninde i fitness centeret i den halvanden time Sønnich er i gang. I går var min veninde dog forhindret i at være der og så lovede jeg Sønnich at komme ind og kigge i ca. halvdelen af tiden. Jeg fik luntet lidt på løbebåndet og så gik jeg derinde. Satte mig på gulvet og fik det største lækre smil fra min søde søn. Og jeg var så fristet til at tage mine telefoner frem og se hvilke mails der var tikket ind, både på arbejde 1 og 2. I stedet stak jeg hånden ned i lommen, fiskede begge telefoner frem og satte dem på lydløs. Og så kiggede jeg ellers på min søn i 45 minutter, uden at tage øjnene fra ham. I den periode tror jeg, uden overdrivelse,at Sønnich kiggede hen på mig 75 gange. Han skulle lige se, om jeg nu også rent faktisk kiggede på ham. Og det gjorde jeg, jeg sugede det til mig, så hvor dygtig han er blevet, så da det gik galt og hans stolthed når noget lykkes ekstra godt. Og det var fedt, virkeligt fedt.
Det ville være løgn at påstå at jeg ikke tænkte på de to telefoner i lommen, for det gjorde jeg – men jeg rørte dem ikke.
Da vi kom ud i bilen snakkede vi om, hvad Sønnich havde lavet. Og det jeg bed mærke i var, at han ikke eneste gang spurgte ” så du?”. Han vidste nemlig, at jeg havde set det hele.
Så nu, i fremtiden, bliver de skide telefoner nedprioriteret. Når jeg er sammen med ungerne, skal jeg være sammen med ungerne. Det kommer til at kræve selv disciplin, men øvelse gør mester.

Og billeder her er fra Livs og min lille gå tur søndag morgen. Kameraet kom med, for det er en anden ting som er voldsomt forsømt, min elskede hobby at fotografere. Det bliver det næste der skal arbejdes på. Flere billeder, flere løbeture og så selvfølgeligt min elskede hest, som dog ikke på samme måde er forsømt. Godadis og jeg har mindst 3 dates om ugen og det er godt, både for mig og hende.

Livcollage3

Livcollage2

Livcollage1

Af en eller anden grund bliver de her billeder slørede på bloggen, det må jeg lige have fundet ud af at løse.

Write a Comment

*

*


six + 7 =

Ingen tid

Jeg har ikke tid til noget som helst. Dagene flyver bare forbi og jeg får ikke meget ud af dem. Står op, tager på arbejde, tager hjem, arbejder mere. Går i seng. Repeat.

Mit kamera bliver ikke overanstrengt, men det skal ændre sig. Jeg skal have det prioriteret igen, ungerne forandrer sig så meget for tiden, bliver så store og selvstændige og jeg går ligesom glip af det.
Sønnich er så sød og følsom for tiden, bliver mere og mere voksen og moden og har ikke helt ramt den der teenage alder endnu. Iben ser vi ikke meget tid. Gude smuk og stor og selvstændig, men gider stadig hænge ud med mor og se serier i sengen.
Liv sprudler af energi. Hun er bare altid glad og altid i gang, så helt ufattelig livsbekræftende og skøn.

Sonnich2

Sonnich1

Liv4

Liv3

Liv2

Liv1

Iben2

Iben1

Write a Comment

*

*


+ 2 = seven

Og så blev det forår

Har brugt den sidste lille uge i Prag, sammen med Brendan. Jeg havde dage for mig selv, med besøg i gud ved hvor mange forretninger. Jeg gik små 60 km for at få fat i en ganske bestemt bronzer fra Chanel – fordi jeg kunne. Alene tid og voksen tid uden børn i så mange dage, det har jeg ikke prøvet før. Var det dejligt? Ja det var det faktisk. Jo jeg savnede mine unger, men jeg vidste at de havde det godt og var sikre sammen med min mor.
Tilbage til virkeligheden, starter vi med, at Liv kaster op og er sløj. Brendan har været væk fra klinikken i for mange dage til, at han kunne dække en syge dag, så den tog jeg. Skæbnen ville så, at jeg faktisk har ligget brak det meste af dagen sammen med Liv. Dunrende ondt i hovedet og træt træt træt.

Sidst på eftermiddagen gik vi en lille tur, og kameraet kom med.

Liv12-maj16

Liv11-maj16

Liv13-maj16

Liv10- maj16

Liv9-maj16

Liv8-maj16

Liv7-maj16

Write a Comment

*

*


three − = 0

Trist

Jeg glæder mig til at det bliver mandag. Weekenden var ellers tiltrængt og jeg havde glædet mig til at bruge de sidste par dage sammen med Brendans forældre, men det var der ikke meget tid til.

Og nu sidder jeg her og er gået noget så eftertrykkeligt i tænkemode. Hvad skal jeg gøre?
Indtil nu, har jeg holdt Slyngebarn i live for brugernes skyld. Guderne skal vide at jeg i lang lang tid ikke har gidet det bøvl og arbejde der følger med, men der har hele tiden været en følelse af forpligtigelse overfor brugerne. Den er der sådan set stadigt. Men efter en weekend som denne, og med enormt hadske bemærkninger og mange smålige emails, har jeg besluttet mig for, i samråd med min søde mand og gode venner, at mærke efter hvad JEG vil.
Det burde jeg måske ret beset have gjort for lang tid siden, men sådan har livet bare ikke flasket sig.

Så nu tænker jeg. For og imod. Skal jeg påtage mig hjernedødt arbejde for at tilfredsstille en flok mennesker, der af forskellige årsager pludseligt har besluttet sig for, at de ting som de har lagt ud i det offentlige, velvidende at det var offentligt tilgængeligt, nu vil have mig til at rydde op for sig? Gider jeg bruger uger og måneder på noget, som jeg faktisk ikke engang gad, da folk trods alt kun brokkede sig sporadisk?
Gider jeg skrive mails til Datatilsynet for at finde ud af, hvorfor de nu pludseligt pålægger en forumejer et så stort arbejde, når de før har haft en anden mening. Vil jeg i virkeligheden bede frivillige admins og brugere, gøre et kæmpe stykke arbejde, som vi ikke engang helt kan gennemskue størrelsen af?
Jeg ved det virkeligt ikke.Pengene er ikke nogen motivation overhovedet, beløbet er så forsvindende lille at jeg ikke engang vil kunne tjene noget der ligner en 13 årigs løn, ved at påtage mig arbejdet.

Det ene øjeblik tænker jeg, nu er det nok, jeg trækker stikket, men så kom den skide engle på den ene skulder frem , som appellerer for alle de mange virkeligt søde damer der er at finde på Slyngebarn. Og der er jo faktisk flere søde brugere end det modsatte.

Og da jeg luftede mine tanker kunne jeg også høre, at dem for hvem Slyngebarn betyder en masse, dem der på den eller anden måde har investeret en masse arbejdstid eller fritid i Slyngebarn, bliver lige så triste ved tanken om, bare at slette hele molevittten som jeg gør.

Så nu tænker jeg, prøver at mærke efter, hvor jeg er i alt det her.

Mine planer for december måned var, for en gang skyld at være sammen med mine børn når jeg har fri. Vi skulle pynte til jul, holde Sønnichs fødselsdag, bage julebag og hygge. Det har jeg faktisk lovet dem og jeg har arbejdet benhårdt på at få afviklet al fotografering og andre forpligtelser, for at få tid til det. Skal jeg igen skyde en hvid pind efter familietid?

Jeg har sjældent været så meget i tvivl om noget, som jeg er lige nu og jeg vil ønske at en eller anden tog beslutningen for mig. Måske har nogen i virkeligheden faktisk taget beslutningen for mig.

Trist · 17:33 · Personlig, Slyngebarn

13 Comments

  • Sara Persson · Posted 22. Nov 2015 at 17:39 · Link

    Jeg synes i den grad du skal vægte tiden med din familie. Det er jo i sidste ende dem der vejer mest i regnskabet. Det er tiden med dem der er vigtigst!
    Og så kæmpe tak for mange gode år på Slyngebarn, det forum har betydet så meget for mig, med små børn. Nu er tiden en anden, og det betyder også at jeg har mindre tid til slyngebarn. Men det har været et vigtigt kapitel i mit liv :)

  • Pernille Hvass · Posted 22. Nov 2015 at 18:40 · Link

    Kære Kristina,
    Du skal bruge tiden på din familie. Det er altså det vigtigste.
    Jeg takker for mange år i fantastisk selskab. Det forum du i sin tid startede og videreudviklede har givet mig så mange glæder og det er jeg dig evigt taknemmelig for.
    Jeg vil gerne være med stadigvæk, men du skal lytte til dig selv og være der for din familie.
    Håber I får en fantastisk december

  • Henriette · Posted 22. Nov 2015 at 18:47 · Link

    Jeg kan godt forstå hvis du vælger bare at lukke ned. Kram

  • Kristine · Posted 22. Nov 2015 at 19:06 · Link

    Familien er vigtigst og du skal ikke gå ned på det kæmpe arbejde der ligger i at rydde op efter folk.
    Jeg vil gerne sige tak for det kæmpe arbejde du og admins har lagt i SB gennem tiden. Jeg har haft enormt stor glæde af, at være en del af det fællesskab der er blevet skabt via SB, det har været en vidensbank, et sted at gå hen når jeg havde brug for gode råd i stort og småt, et sted der har udvidet min horisont og vennekreds og virkelig givet mig meget gennem tiden med små børn. Så tak for dit arbejde!
    Kh Kriz

  • Signe · Posted 22. Nov 2015 at 19:11 · Link

    Kære Kristina,
    Du skal først og fremmest mærke efter hvor meget du orker.
    Og prioritere dig selv og familien.
    Hvis du har overskud til at tage kontakt til datatilsynet så gør det, men du skal ikke gå ned på det!
    Og til sidst rigtig mange gange tak for alt det arbejde du har lagt i Slyngebarn igennem årene :)

  • Kirsten · Posted 22. Nov 2015 at 19:12 · Link

    Kære Kristima

    Tag en god kop te – en ridetur … eller hvad der skal til
    Og så husk på de virkelige værdier
    Tak for mange gode år på slyngebarn
    Tak for din indsats
    Ønsker dig fred og ro med din beslutning.

    Kh KirstenS

  • Viana · Posted 22. Nov 2015 at 19:13 · Link

    Søde Kris, TAK for alt det du har givet os allesammen ved at skabe det vidunderlige forum Slyngebarn er.
    Jeg håber du mærker efter og finder ud af hvad det rigtige er for DIG og din familie.

  • Majken Viberg · Posted 22. Nov 2015 at 19:43 · Link

    Kæreste Kris

    Hvor er det en ærgerlig situation. Tænk du sig selv og dine ❤️. Du har tænkt på SB længe.
    Og 1000 tak for et cyperspace forum der har affødt nogle virkelige dejlige IRL veninder

  • Naja Liv Hansen · Posted 22. Nov 2015 at 20:01 · Link

    Kære Kristina
    Hvad der er mest rigtigt – eller mindst forkert – for dig at gøre, kan kun du selv vide. Måske ved du det ikke, men så er der ihvertfald heller ingen andre der gør.
    Men det er rigtig vigtigt for mig at du ved, at uanset hvor trist det vil føles at slette hele molevitten, så har du og den idé du fik og det arbejde du lagde i det gennem alle årene, haft og har stadig en KÆMPE betydning for rigtig mange mennesker. Og vil fortsætte med at have. Selvom det forsvinder fra cyberspace, forsvinder det jo ikke fra vores hukommelse. De spor der blev lagt i vores og vores børns liv, mens vi brugte SB til snart sagt alt i vores småbørnsfamilieliv, er der stadig. Den vide horisont vi har fået af de mange mange diskussioner med mennesker med holdninger, vi ellers aldrig ville have mødt, er der stadig. De venskaber vi har dannet er der stadig.
    Det er meget sjældent jeg bruger så store ord, og så endda i cyberspace. Men jeg mener det helt alvorligt, når jeg skriver at det du har skabt med SB har ændret holdninger og verdensforståelse hos rigtig mange, så mange at det er helt realistisk at dønningerne vil blive ved med at sprede sig.
    Også selvom hele molevitten skulle blive slettet nu.
    Jeg er ufatteligt ked af at det skulle ende med ærgrelse og tristhed hos dig. Jeg håber sådan, du kan finde en slags trøst i ovenstående.
    TAK for det hele.
    :Tak::lurve::zen::knus:
    liv

  • Maj My · Posted 22. Nov 2015 at 20:18 · Link

    Jeg er helt enig med de andre; du skal passe på dig selv og dermed din familie. Hvis du har gjort, hvad du kan, for at sikre Slyngebarn bedst muligt ved at sælge til én, som umiddelbart vil videreføre det i samme ånd, tænker jeg, at du kan sove trygt OG slippe stedet uden uro. Men selv hvis konsekvensen bliver at lukke det helt, vil du stadig have bidraget med så uendeligt meget godt til så utroligt mange familier og kvinder, at de spor aldrig kan slettes. Jeg håber, du finder en løsning, som giver dig fred – og fred i sindet. Kh Maj My

  • Pernille R · Posted 22. Nov 2015 at 20:40 · Link

    Din forpligtelse overfor Slyngebarn er ikke større end den forpligtelse du jar overfor dine børn. Tværtimod vil jeg da sige. Tak for de år jeg nåede at få på slyngebarn. Tak for det kæmpe stykke arbejde du og andre har lagt i at drive siden. Tusind tak. Jeg vil næsten vove den påstand at mit liv ikke ville være helt det samme i dag, hvis jeg ikke havde haft slyngebarn. Det skyldes at jeg gennem tiden har læst og fået så mange gode råd, tips og ideer, at jeg ville have været et helt abdet sted uden det. Det er jeg meget taknemmelig for :-)

  • Irene · Posted 23. Nov 2015 at 15:53 · Link

    Jeg håber din mandag har været god.
    I aftes blev jeg nostalgisk og gik ind i mine helt første indlæg, i det første havde jeg syet en RS og var kommet på SB fordi nu måtte jeg altså se st komme derind fordi Ulla havde nævnt det så tit på netdoktor. Sikke en velkomst; alle slyngedamerne roste min slynge (den var altså ikke særlig fin, det var dengang jeg kun var ved at lære st sy) du var en af dem der bød mig velkommen og roste mig.
    Jeg kom til at tænke på et slyngemøde på fisketorvet umiddelbart inden du flyttede til Jylland, hvor var det hyggeligt at sidde der, dengang var min e et lille skravl med ondt i nakken og alle slyngedamerne støttede og talte om sensitive børn og var bare dejlige allesammen.
    SB betyder så meget for mig, jeg har lært folk at kende som nu er nogle af mine nærmeste venner, jeg er blevet støttet op bakket op i mine bekymringer og beslutninger, der er blevet heppet på mig når det var hårdt OG når det gik godt.
    Min mand beder mig stadigt om at “tjekke på SB”, det er jo bedre end Google.
    Til tider har debatten kørt højt og jeg har sa også været krakilsk ;) -men altid er jeg vendt tilbage, fordi på SB kan jeg være mig!
    Jeg forstår dine frustrationer og jeg bakker op om dig uanset din beslutning, du har arbejdet for os mere end hvad der er fair.
    Men jeg håber at SB kan bestå på en eller anden måde, hvordan skal jeg dog ellers komme igennem endnu en barsel med natteamninger osv.

    Tak for Slyngebarn og tak for dig!

    KH
    IreneK-H

  • Annie · Posted 24. Nov 2015 at 20:07 · Link

    Hej,
    Du kender mig ikke, men ligesom de andre har jeg også brugt enormt megen tid på Slyngebarn. SB har været der for mig, når jeg trængte til at være for mig selv (altså sammen med tusindvis af andre beige damer ;) og når jeg havde behov for viden, behov for at dele ud af nogle personlige ting eller at hjælpe andre med den erfaring og viden jeg har.
    SB har givet mig så meget og uanset hvad der sker med SB fremover, vil jeg bare gerne sige: tusind tak for at have startet SB – det har beriget mit liv meget.
    Og håber du får en dejlig december.

    De varmeste hilsener,
    Annie aka anniesben

Write a Comment

*

*


seven + 8 =

Tja

Det er ikke meget jeg får blogget. Jeg har haft travlt travlt tralvt, har stort set ikke tid til andet end arbejde i disse dage.
I denne her weekend, trækker jeg stikket ud. Bruger tiden sammen med ungerne og laver så lidt som muligt.
Mails og Facebook beskeder besvares først mandag.
God weekend derude og huske at få taget billeder i det skønne vejr :)

blogcollage

Tja · 21:16 · Personlig

Write a Comment

*

*


eight − = 5