Om mig

Jeg ser og drømmer i billeder.
Jeg elsker at observere og betragte børn og mennesker for at finde mere og andet end det, man lige umiddelbart kan se.
Detaljer gør mig glad, en rottehale i vinden, et blad der blæser forbi mens jeg fotograferer.
Sjove udtryk, kropssprog, øjne, små hænder og fødder, samspil mellem mennesker.
Jeg taler hurtigt, drikker meget kaffe, elsker kjoler og danser og løber.

Jeg synger i bilen - og i brusebadet, når jeg løber og når jeg rider på Godadis den skønne islænder.
Jeg bager gerne og ofte- og tuder når jeg læser børnebøger.

Her på bloggen møder du mig, både som fotograf, som mor, som person, som kvinde. Jeg er mange ting, tænker mange tanker og her jer jeg råt for usødet, iblandet en masse af mine billeder.

Alma og Hjalte

To af mine absolut favorit mennesker på denne jord. Min skønne niece og nevø.

Fie-2

Fie-9
Fie-11

Fie-12

Fie-13

Fie-14

Fie-18

Fie-19

Fie-20

Fie-28

Collage1

Fie-40

Fie-41

Fie-48

Fie-49

Fie-58

Fie-62

Write a Comment

*

*


− one = 7

Bare os to

Vi har sådan glædet os, Liv og jeg. En hel dag bare os to sammen. Vi startede med en kort lille shoppe tur, derefter brunch på amerikansk maner med alt hvad der bimler og bamler og så en tur i biografen, hvor vi så Kæledyrenes hemmelighed. Liv har aldrig været i biografen og var så spændt. Lidt skuffet var hun da hun fandt ud af, at ingen andre skulle se filmen end bare os to – men det blev nu hurtigt vendt til hygge.
Hvor er det fedt at bare skulle koncentrere sig om et barn. Bare være sammen, se på statuer og høje bygninger og opleve en stor by igennem et barns øjne.
Vi sluttede dagen af med cookies ved Skovmøllen i Århus, hvor Liv fordybede sig i egne naturvidensskabs projekter. Kan en sten flyde? Kan en tynd pind flyde og hvad med en tyk? Det kan godt være vi har pjækket i dag, men vi har lært en masse, ikke mindst om hinanden.
Jeg elsker den lille unge så vildt, og vi skal have masser af dage som disse, hvor det bare er hende og jeg.

Liv-5

Liv-4

Liv-3

Liv-2

Liv

Write a Comment

*

*


six − 1 =

Af børn og fulde folk

Liv mødte mig i fredags efter arbejde med stort kram og smil og bemærkningen “mor jeg har ikke set dig i to dage”. De to dage var ikke helt sandt, men det var ikke blevet til mange minutter.
I dag kommer hun ud i køkkenet og kigger på mig og siger ” mor hvorfor skal du også arbejde i weekenden?”
Av, den sved. For uanset hvor gode jeg selv synes mine argumenter er, så er det ikke nogle som giver mening for et barn – og det skal de jo heller ikke.
Og jeg har travlt lige nu. Latterligt og urimeligt tralvt. Møder meget tidligere på arbejde, for at tage senere hjem og så arbejde videre der. Og lige nu er det et livs vilkår, et som jeg slet ikke synes om.

Jeg pakkede arbejdet væk. Jeg har set Real Steel med Liv i dag, gået en tur på en mark og hørt historier hun selv har digtet. Og det skal jeg finde mere tid til. Jeg ved bare ikke helt hvordan endnu.

Livcollage-august16

Write a Comment

*

*


+ 3 = six

Søndag

Søndag er på en gang en favorit dag og en hade dag. Sidste dag i weekenden og en lang uge forude. Alligevel får jeg som regel det meste ud af den, vredet det meste ud af hvert minut. I dag er ingen undtagelse.
Tempoet er lavt, vaskemaskinen kører og ditto tørretumbler (sender vrede tanker til DMI) og her sent på eftermiddagen, er listen over ting jeg skal nå, temmelig lang.
Men de store unger bager kage og jeg sortere i billeder og bilder mig selv ind, at jeg nok når det hele alligevel.

Liv10-august17

Liv11-august16

Mor_iben1

Mor_Iben2

Mor-Sonnich

Sonnich1-august16

Sonnich2-august16

Søndag · 16:21 · Uncategorized

Write a Comment

*

*


− two = 4

At føle sig hjemme

Lige for tiden føles mange ting som rimeligt meget op af bakke. Arbejdspres, for lidt tid, for lidt søvn, for lidt penge. Den der følelse af, hele tiden at være bagud, hele tiden at forsøge at indhente, hele tiden have hængepartier – er særdeles ufed.
I dag efter en laaaaaang arbejdsdag, kom Liv ned af trappen iført hvid kjole og slør. Og så snuppede jeg kameraet og vanderede afsted med Liv. Og så faldt der ro over mig. Når jeg kan se verden igennem et kamera, isoleret med alt det grimme skåret væk, så føler jeg mig hjemme. Det er trygt og godt og jeg har fuldt kontrol. Ingen bestemmer, ingen vil noget, ingen stiller krav. Og kameraet er som en forlængelse af min arm. Jeg skal ikke tænke over hvad jeg gør, det sker ligesom bare af sig selv.
Jeg tror jeg skal prioritere fotografering og ridning i den næste tid, for netop når jeg bruger tid på det to ting, slapper jeg af.

Liv9-august16

Liv8-august16

Liv6-august16

Liv5-august16

Liv4-august16

Liv3-august16

Liv1_august16

At føle sig hjemme · 22:15 · Liv

Write a Comment

*

*


9 + = sixteen